Ofte stillede spørgsmål

Vore bedste råd

Vi har i dette indlæg samlet nogle af vore bedste råd samt de spørgsmål som vi ofte får. Siden udbygges løbende, men er der noget du ikke har fået svar på er du velkomment il at kontakte os. Du finder alle informationer på Kontaktsiden.

Hvordan fungerer en højtryksrenser?

En højtryksrenser er i praksis en vandpumpe, der accelererer vandet op til en meget høj hastighed, hvorefter vandet pumpes ud igennem en meget lille dysse til en smal vandstråle. Disse ting tilsammen skaber det høje tryk på vandet.

Hvad kan en højtryksrenser bruges til?

En højtryksrenser er et rengøringsværktøj til mange formål. Du skal dog altid være opmærksom på, om overfladen kan tåle det høje tryk.

Højtryksrenserne fra Aqua-Cleaner kan bl.a. bruges til afrensning af mos og alger, rengøring og desinficering af stalde, hestetrailer, biler og maskiner, værkstedsgulve, stoppede afløb og meget andet.

Hvilke overflader bør jeg ikke højtryksrense?

Ikke alle overfalder tåler det høje vandtryk fra en højtryksrenser. Pudsede overflader, murværk, og gasbeton bør du ikke højtryksrense. Vær også opmærksom på at træflader- og betonflisers overflade kan beskadiges og få farveforskelle ved højtryksrensning.

En roterende højtryksrenser er specielt udviklet til at fordele vandtrykket og rense skånsomt. Dermed mindsker du risikoen for skader.

Kan jeg højtryksrense fliser?

Du skal være opmærksom på, at ikke alle fliser tåler det kraftige vandtryk fra en højtryksrenser. Sætter man højtryksrenseren på den maksimale ydelse, risikerer man at beskadige flisernes overflade, så de bliver mindre modstandsdygtige over for mos og alger.

Aqua-Cleaner tilbyder en professionel Roterende højtryksrenser som er specielt udviklet til at rense fliser på en skånsom måde. Den roterende højtryksrenser er også særdeles velegnet til at rense gulve i landbruget, virksomheder, tankstationer, værksteder, parkeringspladser, terrasser, svømmebassiner mv.

Kan jeg højtryksrense kloakker?

Førhen måtte man ikke bruge højtryksrensere til rensning af kloakker, da kloakkerne var lavet af betonrør, og vandet kunne trænge ind og lave revner i betonen. Men i dag er de fleste kloakker lavet af plastik, og derfor er højtryksrensning ikke længere noget problem.

Du bør dog bruge en roterende kloakrensedyse, for at rense forstoppelsen effektivt. Du finder Aqua-Cleaners specielle kloakrensedyse under højtryksrenser tilbehør.

Kan jeg højtryksrense bilen?

Ja, du kan faktisk ofte få et bedre resultat ved at højtryksrense frem for at bruge børste til din bilvask. En børste gnider skidtet rundt i lakken og kan på den måde lave små ridser, hvorimod en højtryksrenser ikke er i kontakt med lakken.

Desuden kan en højtryksrenser komme helt ind og rense i revner og sprækker og få alt det salt og skidt væk, som en børste ikke kan nå. Vær dog opmærksom på at holde lansen 30-40cm fra overfladen, så trykket ikke bliver for kraftigt.

For det bedste resultat brug en skumlanse og sæb bilen ind, lad sæben virke i 5 min og rens derefter med højtryksrenseren nedefra og op.

Er der stenslag i lakken, bør du dog ikke højtryksrense, da lakken er sprængt af stenen, og højtryksrenseren derfor kan komme til at løfte lakken og få vand ind under.

Kan jeg højtryksrense træ?

Beklædninger af træ bør ikke højtryksrenses. Du risikerer at vandet trænger ind under træet og giver fugtskader. Desuden tåler træ ikke det høje tryk.

Den kraftige vandstråle vil skabe en ru overflade og åbne porerne i træet. Træet vil derfor kræve efterbehandling i form af slibning og træbeskyttelse.

Skal du rense en træterrasse anbefaler vi en roterende højtryksrenser, der renser på en skånsom måde, du vil dog stadig skulle efterbehandle med træbeskyttelse.

Hvilke rengøringsmidler kan bruges sammen med højtryksrenseren?

Alt efter hvilken rengøringsopgave du står overfor, har Aqua-Cleaner et rengøringsmiddel der passer til. Aqua-Cleaners rengøringsmidler er udvalgt efter at være særligt effektive overfor fedt og snavs, og er kompatible med vores højtryksrensere.

Vi garanterer ikke for andre rengøringsmidlers rengøringseffektivitet. Brug aldrig blegemiddel i en højtryksrenser.

Du er måske også interesseret i