
Lavtryk frem for højtryk
De fleste varmtvandsanlæg på markedet er baseret på forældet teknologi som modificering af hedvandsrenser eller hotboks. Det vil sige, at fx hedvandsrenseren er blevet ombygget, så den kan klare højere temperaturer, og så den både kan sprøjte med højt og lavt tryk. Det giver en kompleks maskine, der kan begge dele, men som også har flere ulemper.
Aqua-Cleaners varmtvandsanlæg er baseret på den nyeste teknologi inden for området. Hedvandsrensere har brug for en generator med høj ydeevne, for at skabe det høje tryk på vandet. Men en større motor giver også en større støjgene. Samtidig skaber det høje tryk vibrationer ud i slange og håndtag, der simpelthen ryster blodet ud af fingrene på den medarbejder, der går med maskinen. Det skaber hvide og summende hænder, der kan være til stor gene for medarbejderen. Da Aqua-Cleaner udviklede vores anlæg, fandt vi, at ved at bygge maskinen op om et lavtryks- frem for et højtryksprincip, kommer vi disse ulemper til livs og skaber derved både et bedre produkt og et bedre arbejdsmiljø.
For det første er maskinen mere enkel opbygget, og derfor også lettere og billigere at vedligeholde, hvilket giver stor driftssikkerhed og robusthed. Det er en del af Aqua-Cleaners idegrundlag, at vores maskiner skal kunne holde til at blive brugt. Det giver ikke megen mening at købe en dyr maskine, som så går i stykker hele tiden.
For det andet giver det et anlæg med store arbejdsmiljømæssige fordele. Greenheat er det mest støjsvage anlæg på markedet og helt fri for vibrationer. Vi har ikke brug for så stor en ydeevne på generatoren, og vores Honda generator har en støjgene på kun 61,7 decibel i 2m arbejdsafstand, svarende til en normal samtale. Medarbejderne behøver altså ikke gå med høreværn, medmindre de selv gerne vil.
For det tredje sparer det både penge og CO2, at generatoren ikke behøver at arbejde så hårdt og bruge meget energi på at sætte højt tryk på vandet.
Og så slipper du for svineri på fliser og vægge ved lavtryk frem for højtryk, fordi det lave tryk ikke blæser jord op fra fuger og bede.
Aqua-Cleaners varmtvandsanlæg kan altså ikke højtryksrense, men vi har fundet, at vores kunder faktisk ikke mangler den funktion. De høje temperaturer kan desinficere og derfor klare mange rengøringsopgaver alligevel. De høje temperaturer kan fx rengøre alger, mos og flisepest uden brug af kemikalier.