Weed Track Original 1200

Ring for pris
(0045) 25 42 71 50

Sprøjt kun hvor der er behov

Weedtrack Original er et punktsprøjtesystem som kun benytter varmt vand. I Punktsprøjtesystemet sidder der en scanner under maskinen, der scanner og analyserer overfladen, hvorefter der kun sprøjtes ved grøn vækst. Ved punktsprøjtning bruges der ikke unødvendig vand og brændstof til opvarmning af vandet. Dermed spares der også CO2. Dette gør at Weedtrack Original er helt speciel i forhold til konkurrerende systemer som sprøjter konstant.

 

 

Bedre arbejdsforhold for chaufføren

Systemets funktion gør, at chaufførerne kun skal holde fokus på vejen/fortov. Det højner arbejdsmiljøet ved at reducere arbejdsrelateret stress. Ved den vandbesparelse som Weedtrack Originals system giver, gør også maskinen kan køre over en længere periode uden at genfylde. 

 

Fjern ukrudt effektivt 

Med Weedtrack Original oversprøjtes ukrudtet med 100-105 grader varmt vand. Der er ingen brug af pesticider eller kemi. Energien i det varme vand ødelægger ukrudtsplantens cellestruktur. Al grøn vækst over jorden dør derfor efter hver behandling.

Under jorden slides og nedbrydes rødderne af det varme vand. Ved pæleukrudt som f.eks. mælkebøtter vil det altid kræve mere end én behandling at ødelægge rodsystemet; men efter 2-4 behandlinger er det slut! Ved ukrudt uden pælerod dræbes rødderne efter én behandling. 

Weedtrack Original er væsentlig mere effektiv end både gas- og dampbehandling som er meget følsomme overfor vejr og vind. Regn, blæst og kulde forhindrer let arbejdet med gas og damp, men dette gælder ikke for Weedtrack Original som kan bruges hele året rundt i al slags vejr.

 

Fremtidssikret investering

Regeringen har fremsat lovforslag om at forbyde brug af pesticider. Med Weedtrack Original får du et miljøvenligt alternativ, der er lige så effektivt som sprøjtning.
Weedtrack bekæmper ukrudt alene med rent varmt vand helt uden pesticider. Den høje temperatur dræber ukrudtet lige så virksomt som gift og er 4-6 gange så effektfuld som gas.
Weedtrack er sat op til at kunne opvarme vandet med 99% CO2-neutral bioolie, og dermed bliver ukrudtsfjerningen både fri for pesticider og tæller ikke i CO2-regnskabet, når den tid kommer.
 
 

Ingen kemi - heller ikke til kalkfjernelse

Weedtrack Original bruger udelukkende naturens egen ressource – vand. Det er kun energien i det varme vand, der slår ukrudtet ihjel, ingen pesticider eller kemi af nogen art er involveret – heller ikke til behandling af kalk. Når man kommer over ca. 52 Grader, begynder kalken at aflade i kedelsystemet. Hvis man så ikke fjerner kalken fra vandet vil anlægget stoppe til. Derfor har vi monteret et kalk-fjerner system på anlægget, der fjerner alt kalken fra vandet.

 

Desinficering af overflader med varmt vand

Der er en håndlance monteret på anlægget så der kan sprøjtes ved blomsterbede o.l. på turen. Og selvom Weedtrack Original er udviklet specielt til ukrudtsbekæmpelse, har mange af vore kunder fundet at den også er fremragende til anden form for rengøring. De høje temperaturer desinficerer og sikrer en skånsom og effektiv rengøring, kort tørretid samt lavt vandforbrug. De fjerner effektivt fx alger og tyggegummi fra belægning, hvilket overflødiggør brug af kemi. Det gør Weedtrack Original ideel til brug på f.eks. facader, bænke, gadeskilte og gravsten. Der er selvfølgelig også koldtvandsudtræk, så der kan vandes nybeplantning på turen. 

Weedtrack Original 1200, er et enkelt, alsidigt og brugervenligt system. Weedtrack Original 1200 fra Aqua-Cleaner har en arbejdsbredde på 1.200 mm.

 

 

Weedtrack Original 1200 data

Den viste Weedtrack Original 1200 model, er opbygget på en John Deer 2026R model. Total vægt for denne viste model er 2000 kg. incl. 600 liter vand. Weedtrack kan også bygges over på andre typer redskabsbærer. Det tager ca. 30 min. at montere et anlæg.

 

Gratis Demo
Kontakt os for demo og tilbud på Weed Track Original 1200 og tilbehør.
Vi kommer gerne ud og giver et uforpligtende demonstration.

2542 7150 - info@aquacleaner.dk
Relaterede produkter