Miljørigtig ukrudtsbekæmpelse

Miljørigtig ukrudtsbekæmpelse

Miljørigtig ukrudtsbekæmpelse2023-11-28T08:44:45+00:00

Miljørigtig ukrudtsbekæmpelse – vore produkter

Ukrudtsbekæmpelse med varm vand er miljøvenlig

I mange år er ukrudtsbekæmpelse hovedsageligt blevet gjort med gift eller gas, hvilket er skadeligt for både miljø, grundvand og klima. De seneste år er der kommet et øget fokus på miljøvenlige alternativer som skum, damp og varmt vand. Af disse alternativer er varmt vand klart den bedste løsning.

Varmt vand dræber ukrudtet

Ved Aqua-cleaners varmtvandsanlæg er det kun energien i det varme vand, der slår ukrudtet ihjel – intet andet. Aqua-Cleaners varmtvandsanlæg holder nemlig en konstant temperatur på 105 grader, og dermed er det kun energien i det varme vand, der slår ukrudtet ihjel, ingen pesticider, kemi eller tilsætningsstoffer af nogen art er involveret – heller ikke til behandling af kalk.

Al grøn vækst over jorden dør efter hver behandling og under jorden slides og nedbrydes rødderne. Kun pæleukrudt som mælkebøtter skal have flere behandlinger, alt andet ukrudt dør første gang.

Aqua-Cleaners varmtvandsanlæg er ikke baseret på forældet teknologi som modificering af hedvandsrenser eller hotboks, som de fleste andre anlæg på markedet, men er derimod baseret på det nyeste inden for varmtvandsanlæg. Det unikke lavtrykssystem giver et anlæg med store arbejdsmiljømæssige fordele.

Støjsvage og vibrationsfrie anlæg

Det er det mest støjsvage og vibrationsfrie anlæg på markedet. Samtidig får du det mest enkle og driftssikre anlæg til effektiv og miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse. Udviklet og produceret i Danmark. Det er godt for miljøet og dem, der benytter arbejdsredskabet til dagligt. En anden fordel ved lavtryk frem for højtryk er at du slipper for svineri på fliser og vægge, fordi det høje tryk blæser jord op fra fuger og bede langs husmuren.

Varmtvandsanlæg kan også bruges til rengøring

Selv om Aqua-Cleaners varmtvandsanlæg er udviklet specielt til ukrudtsbekæmpelse, har mange af vore kunder fundet, at de også er fremragende til anden form for rengøring. De høje temperaturer desinficerer og sikrer en skånsom og effektiv rengøring, kort tørretid samt lavt vandforbrug.

De fjerner effektivt f.eks. alger og tyggegummi fra belægning, hvilket overflødiggør brug af kemi. Det gør Aqua-Cleaners varmtvandsanlæg ideel til brug på f.eks. facader, bænke, gadeskilte og gravsten. Der er selvfølgelig også koldtvandsudtræk, så der kan vandes nybeplantning på turen.

Ved at kunne bruge Aqua-Cleaners varmtvandsanlæg ikke bare til ukrudtsbekæmpelse, men også til rengøring, algefjerning og til vanding af nybeplantning på én og samme tur, kan der spares mange ture og mandskabstimer.

https://www.facebook.com/reel/1267257290508854

Blogindlæg om miljørigtig ukrudtsbekæmpelse

Titel

Go to Top